Smiling DatingSmiling dating

Sådan laver du den bedste datingprofil

Hvordan undgår du at lyde kedelig? Og hvordan undlader du at skræmme ham væk? Du har én chance til at imponere. Vi giver dig de bedste tips til din datingprofil her

love smile

Lad være med at være beskeden
Hvis du er ambitiøs og stolt af det, du laver, hvorfor så lægge skjul på det? Har du en anderledes og vild hobby, så fortæl om det. Er du Danmarksmester i latinsk tango, så skriv det på. Der er ikke nogen grund til at holde dine evner, dit drive og dine kompetencer tilbage. Hvis han synes du er for kæk og frembrusende, når du fortæller om dit liv, så skal det nok ikke være jer alligevel.

Ikke 100% ærlig
Du behøver ikke fortælle ham, hvor meget du længes efter en kæreste eller hvor tit, du har følt dig alene til bryllupper. At du elsker dine tre katte, og i virkeligheden lige har fået knust dit hjerte, behøver du heller ikke skrive i din profiltekst.

Undgå at være stereotyp
”Jeg er sød, rejseglad og kan godt lide at passe på min krop.” Keeedeligt… Det er de færreste, der vil skrive det modsatte. Hvis han skal lægge mærke til dig, så må du skille dig ud. Fortæl i stedet en historie, der beskriver præcis, hvor sød du er. Hvis du har hjulpet en gammel dame over vejen, mens du passede dine veninders trillinger og gav penge til en hjemløs, så er du godt på vej.

Drop de negative holdninger
Ingen er interesseret i et brokkehoved. Det kan godt være at du er stresset og har haft en dårlig dag, men lad være med at skrive alt det, du er træt af i dit liv. Mon du selv ville date en fyr, der intet positivt havde at sige?

Efterlad din bagage
”Jeg er ikke interesseret i at være rebound, og utro mænd skal holde sig væk.” Efter sådan en indledning er der nok ikke nogen, der kan være i tvivl om, hvad du har været igennem. Selvom det sikkert er et forsøg på at beskytte dig selv, så kan du risikere at skræmme ham væk. Let’s face it – du lyder en lille smule bitter.

Få hjælp fra din ven eller veninde
Når du er færdig med at skrive, er det en god ide at få en, der kender dig godt, til at læse profilteksten igennem. Måske er der nogle helt fantastiske ting, som du har glemt at skrive og måske er der nogle dumme mønstre, du har taget med dig ind i din profiltekst.

Fra datingprofil til date

Nu har du forhåbentlig fået alle værktøjerne til at skrive en god tekst til din datingprofil… Men hvad så nu? Dating handler jo også om at tage kontakt, det første møde, kropsprog, flirt, kemi m.v. Dette og meget andet kan du blive klogere på ved at læse vores tips til netdating. Held og lykke med jagten!

Er du senior-dater og skal prøve online dating for første gang?

Så finder du en god introduktion til smilingDating.com og online senior dating lige her.

Artikkel2

kærlighed

Første date: 8 ting kvinderne kigger efter

Vi har spurgt 632 kvinder om, hvad de lægger mærke til ved en mand på første date. Man kunne fristes til at tro, at udseendet spiller den væsentligste rolle – men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Vi har her samlet de 8 mest gennemtrængende ting, som kvinder især kigger efter på den første date.

Så er dagen kommet, hvor I skal mødes til jeres første kop kaffe, glas rødvin eller gåturen i parken. I den forbindelse har vi spurgt over 600 kvinder om, hvad de kigger efter på jeres første date.

8. pladsen:Om du kigger efter andre kvinder

Du må på intet tidspunkt lade øjnene flakke, når eller hvis, der træder andre kvinder ind i lokalet på jeres første date. Din date lurer dig med det samme. Og så bliver der ikke en anden date.

7. pladsen: Om du også er pæn i virkeligheden

Med mindre du er højtbetalt fotomodel, er du med stor sandsynlighed pænere i
virkeligheden, end du er på dine billeder. Det er meget heldigt, for en mindre andel af kvinderne går op i, om du er ligeså pæn i virkeligheden, som du er på dit profilbillede. Bliv desuden klogere på, hvilke kropsdele, kvinder tænder på.

6. pladsen: Om du er høflig

Hvordan du behandler dine omgivelser fortæller meget om dig som person. Det har kvinderne luret. Sørg derfor for være høflig på din date.

5. pladsen: Om du er sjov

Det er svært at være sjov på første date. Ja, nogen vil nærmest kalde det en kunst.
Men udnyt, at I har skrevet sammen på SmilingDating.com. Du kender hende forhåbentligt nok til at vide, hvad hun synes er sjovt. Og hvilke vittigheder, du skal holde dig langt væk fra.

4. pladsen: Om du er velsoigneret

Dit tøj må ikke være forvasket eller nusset. Så er din hvide skjorte blevet lidt gul i
kanten, kunne det måske være en idé at investere i en ny, inden du skal på jeres første date. Hvis du altså ønsker at gøre et godt indtryk.

3. pladsen: Din Tall

Vi ved det, det er ikke helt fair. Du ville jo heller ikke afslutte jeres første date, hvis hun viste sig at veje mere end dig. Men faktum er, at langt de fleste kvinder gerne vil føle sig som den lille i forholdet. Så ja, hun kigger efter, om du er højere end hende.

2. pladsen: Om du spørger ind til hende

Det er fint, at du fortæller hende, hvor godt det går på jobbet. Og hvor vellidt du er blandt dine kolleger. Men du må aldrig glemme at spørge ind til hende og virke oprigtig interesseret i hendes fortællinger. Det er således væsentligt, at i får skabt en balance i samtaleemnerne, så I begge både kan fortælle og lytte til hinanden på jeres første date.

1. pladsen: Om du har selvironi

Det er vigtigt, at du ikke kun fortæller historier, hvor du fremstiller dig selv som guds gave til kvinderne. Derfor er derfor afgørende, at du også tør at vise dine fejl på jeres første date og vedkende, at du ikke er perfekt – også selvom du selv mener, du er tæt på fejlfri. Hvis du forsøger at fremstå alt for selvsikker med en selvtillid smedet i det stærkeste stål, kan du virke overfladisk, selvglad og uopnåelig. Dette er ikke at eftertragte, hvis målet med jeres første date er at finde den ægte kærlighed.

Klar til at tage på den første date?

Har du læst disse 8 punkter igennem, og tænker ”jeg vil da begå mig godt på en første date”, er det bare med at tage springet! Inviter den søde nabokvinde ud, eller find en potentiel første date på SmilingDating.com ved at oprette en gratis profil her. Her finder du tusindvis af singler, hvoriblandt din næste date snildt kan gemme sig. Kærligheden skal jo starte et sted, så hvorfor ikke her?

Artikkel 3 Kvinde

Love wanted

4 sjove ideer til en anderledes date

Hvis du gerne vil sikre dig en god og mindeværdig date, så drop kaffen, og kast dig ud i noget nyt. I har endelig aftalt at mødes, og du vil gerne vise ham, du er mere opfindsom end de andre piger. Men hvad skal I egentlig lave – hvis I ikke bare vil på cafe og drikke en kop kaffe eller en øl sammen?

Den aktive date
Ingen panik. Du behøver ikke møde op i vindtæt og praktisk sportstøj, bare fordi der står aktiv date på programmet. Helt grundlæggende handler det om at skabe nogle oplevelser sammen på en aktiv og engagerende måde. Når I foretager jer noget aktivt sammen, er der mindre risiko for, samtalen går i stå. Hvis I begge to er på glat is, er der endda også mulighed for at få noget at grine af. Samtidig er det vigtigt, at du ikke planlægger noget, der gør ham utilpas. Selvom du elsker det, er det jo ikke sikkert, han har lyst til tage med til Zumba. Vælg i stedet noget, som alle kan være med til som for eksempel:

- En tur på hesteryg
- Rulleskøjter
- Cykeltur
- Lej en robåd og ro en tur
- Klatrevæg
- Vandski
- Gokart

Den legesyge date
Det er ikke den bedste ide at arrangere en legedate, hvis du ikke kan tåle at tabe. Der er ingen mænd, der tænder på en dårlig taber, men hvis du er frisk på at slippe dit indre legebarn løs, så er der rig mulighed for at skabe en sjov og flirtende legedate. I kan kaste jer ud i:

- Ludo eller backgammon
- Bowling
- Twister
- Minigolf

Den kulturelle date
Du behøver ikke være den intellektuelle type for at gå på en kulturel date. Ofte er det også interessant at udfordre sig selv og sin date med ny viden og nye input. Faren ved en kulturel date er dog, at I kan risikere at blive begrænset i jeres samtale på grund af omgivelserne. På en kulturel date kan I prøve kræfter med:

- Et kunstmuseum
- En anden form for museum - historiske museer, lokale museer, geologisk museum, zoologisk museum eller botanisk have er bare nogle af mulighederne
- En udendørs udstilling eller i en skulptur-park

Oplevelsesdaten

Oplevelsesdaten kan minde lidt om den aktive date, men den behøver ikke være så fysisk fokuseret. Igen handler det om at skabe nogle fælles oplevelser, som I kan nyde sammen.

Husk dog, at pointen med daten er, I skal lære hinanden at kende, så sørg for at vælge noget, hvor der er indlagte pauser og mulighed for samtale. Når du inviterer ham på en oplevelsesdate, kan I:

- Tage til fodbold-, håndbold eller basketball- kamp (ikke en topkamp med hans favorit-hold, det kan let blive anspændt, særligt hvis de taber.)
- Koncert
- Kør en tur, hvis en af jer har en bil. Pak eventuelt en madkurv, og tag en picnic med
- Tag på sightseeing i jeres egen by
Artikkel4

7 tips: Sådan finder du en kæreste

Dating i 2021 skal være sjovt. Vi har samlet 7 gode tips til dig om, hvordan du får en kæreste. Læs med, og kom så i gang med at finde kærligheden.

1. Kend dig selv og vær ærlig omkring dig selv

Når du starter din søgen efter en kæreste, så vær ærlig. Ærlig om din alder, ærlig om antallet af børn, du har, ærlig om dig selv i det hele taget. Det kræver også, at du ved, hvem du selv er – så ved du ikke det, er det på høje tid at komme i gang. Husk, at du skal leve i lykkelig samhørighed med din kæreste resten af livet, så brug gerne mere tid på at finde den rette, end du bruger, når du skal vælge nyt hus eller ny bil.
Læs også: 10 gode råd til dating.

2. Tag chancen og kontakt dine matches

Når du har fundet en, du synes er interessant, så tag initiativet og skab kontakten. Det er ikke sikkert, chancen byder sig, hvis du bare sidder og afventer. For at finde den rette kæreste er du nødt til at stikke næsen frem. Vær derfor ikke bange for en afvisning, det må ikke slå dig ud. Og det gælder mænd såvel som kvinder.
Læs mere om, hvordan du først tager kontakt her: Den første gang, du skriver til ham og Når du skal skrive til hende den allerførste gang.

3. Vær direkte i din kommunikation og drop spillet

Gør dig selv en tjeneste og vær direkte. Hvis du gemmer dig bag floskler, er det ikke sikkert, din kommende kæreste kan ”se dig”. Og spil nu ikke for smart. Du vil kun opleve at blive pillet ned.
Bliv desuden klogere på, hvilke samtaleemner, der er gode at tage op på din date her: Gode samtaleemner på date: 7 ting, der er nemt at snakke om.

4. Skriv sammen først og mød så hinanden IRL

Skriv sammen og se om der er kemi og flirt lidt på skrift. Er der det, er næste skridt at mødes i det virkelige liv. Et godt fif er at holde det så langt nede på jorden som muligt. Mød hinanden over en kop kaffe. Det behøver ikke være en forkromet middag, som skaber stemningen. Det er i øvrigt svært og ucharmerende at tale med mad i munden.
Læs mere om, hvordan du kan tage den første kontakt til ham og hende her: Den første gang, du skriver til ham og Når du skal skrive til hende den allerførste gang.

5. Prøv flere typer – og kontakt flere end den oplagte

Når du søger efter interessante kandidater, når du skal finde en date, så vælg ikke kun de helt oplagte. Tag chancen, og vælg en, som umiddelbart ikke normalt ville komme gennem dit nåleøje. Din nye kæreste kan sagtens dukke op, når du har set forbi billede og profiltekst.

6. Sælg dig selv – Stil ikke kun krav

Fremhæv dine gode sider, og fortæl gerne, hvis der er noget, du er rigtig god til, men lyv endelig ikke. Uærlighed er et stort turn-off og den dårligste forudsætning for at finde din kommende kæreste. Og lad være med at stille for mange krav. Et parforhold er ofte kompromisets kunst.

7. Slap af, vær tålmodig og nyd det. Dating skal være sjovt!

Lyser det ud af dig, at du savner en kæreste, er du allerede på forhånd sikret en kamp, der er op ad bakke. Hvis du er afklaret med og indstillet på, at en date kan resultere i en afvisning, så vil du fra start være mere afslappet og klar på, at daten skal være sjov.

Tålmodighed er en dyd. Også ved dating.

Læs desuden: Kropssprog: Lær at aflæse din date med 16 gode råd.

Klædt på til at finde en kæreste?

Hvis du følger disse 7 råd til, hvordan du får en kæreste, er du godt på vej til at kunne begå dig på datingscenen – og måske endda finde den helt rette person, der kan ændre din singlestatus. På SmilingDating.com finder du tusindvis af singler fra hele landet, hvoriblandt din kommende kæreste muligvis gemmer sig. Opret en gratis profil på SmilingDating.com, og kom et skridt nærmere dit næste kærlighedseventyr.

Luxury Cruice

Artikkel 5

kærlig Thai pige

Disse kropsdele tænder kvinderne på

Kvinder, kvinder, kvinder. Hvad kan de egentligt bedst lide ved mænd? Er det ryggen, røven eller rodet hår, kvinderne er mest vilde med ved en mand? Eller tænder de mest på øjne, næse eller mund? Vi har spurgt tæt på 2000 kvinder, hvilken kropsdel de finder mest attraktiv ved en mand. Se hele listen her.

Sådan gjorde vi:
Vi opstillede 12 punkter i form af forskellige kropsdele og supplerede med et 13. punkt, hvor kvinderne selv kunne skrive en eventuel kropsdel, vi havde udeladt. Herefter kunne de frit vælge, om de ville stemme på en enkelt, 2, 5 eller samtlige 12 kropsdele, de tænder på hos en mand.

Så her kan du se hvad kvinderne leder efter når de skal på date og i søgen efter kærligheden.

13. pladsen – Ben
Til alle mænd med tynde eller tykke ben. Bare rolig, benene er nemlig den kropsdel, kvinderne går mindst op i hos en fyr.

12. pladsen – Skægget
På trods af, at tre gange så mange kvinder har sat kryds ved skæg i forhold til benene, ligger skægget alligevel helt nede på en 12. plads over det, kvinderne er vilde med hos en mand.

11. pladsen – Penis
På 11. pladsen kommer over hvad kvinder tænder mest på kommer penis. Overraskende? Det synes vi.

10. pladsen – Maven
Sixpacken ligger heldigvis kun på 10. pladsen over den kropsdel, der tænder kvinderne mest. Faktisk er det ved at blive moderne med en topmave til mænd (den såkaldte Dad Bod eller far krop). Ser vi på Hollywood-ikoner som Leonardo DiCaprio og Jon Hamm, så er det vist en trend, der breder sig. Så singlemand...start din (øl og burger) træning.

9. pladsen – Ryggen
Den kommer alligevel lidt bag på os. Ryggen scorer nemlig en overraskende flot 9. plads over de kropsdele, kvinderne kan li' ved os mænd. Og de fleste kvinder svarede enstemmigt at "en muskuløs ryg er super sexet".

8. pladsen – Håret
Det betyder åbenbart noget at have en dårlig hår-dag. For en stor del af kvinderne krydsede 'hår' af, da vi spurgte dem, hvilken kropsdel de bedst kan li' ved os mænd.
Lidt ærgerligt, hvis du er begyndt at tabe håret, men så må du jo bare kompensere med de kommende syv punkter på listen.

7. pladsen – Kæbepartiet
Et godt kæbeparti forbinder de fleste kvinder med maskulinitet. Så er du fra naturens side udstyret med et bredt kæbeparti, er der stor chance for, at damerne synes, du er et hit.

6. pladsen – Røven
De kigger efter den. Langt de fleste kvinder gør i hvert fald. En god røv i et par cowboybukser er altid et hit blandt kvinderne. Så stort et hit, at vi kan pladsere din bagdel på en 6. plads.

5. pladsen – Læberne
Rigtig mange kvinder kigger på dine læber, når de skal bedømme, hvor flot du er.

4. pladsen – Biceps
Dine biceps behøver ikke være på størrelse med Arnold Schwarzeneggers, men blot store og muskuløse nok til, at "han kan tage fat i mig, holde om mig".

3. pladsen - Hænderne
Hænderne er åbenbart noget af det, kvinder kigger mest efter ved en mand. Så sørg altid for at have pæne og rene negle,

2. pladsen – Brystkassen
Og her gik vi og troede, at brystkassen blot blev brugt til at tæmme bolden med i fodbold. Men vi tog fejl. Vores undersøgelse viser nemlig, at brystkassen i høj grad også kan bruges til at tæmme kvinderne med. Hvem havde troet det?

1. pladsen – Øjnene
Man siger, øjnene sjælens spejl. Der må være noget om snakken. For øjne er den kropsdel, kvinderne tænder mest på ved en mand. Så som single mand på SmilingDating.com skal du altså huske at bruge dine øjne i dit profilbillede.

artikel 6

8 ting, du ikke skal sige på første date

Når du er single og dater, skal du være dig selv, men du behøver ikke sige alt, hvad du tænker. Ideer til spændende, sjove og seriøse samtaleemner kan derfor virke som en dating-disciplin i sig selv. Så læs listen og bliv klogere på, hvad du ikke skal sige på en date. Og slet ikke på første date!

”Jeg er glad for at møde en stille og rolig fyr som dig. Min eks var nemlig meget jaloux og voldelig.” Ingen har lyst til at få en rocker på nakken – heller ikke ham.

“Nej tak, jeg skal ikke have dessert. Den brudekjole, jeg har købt, er nemlig ret stram.” Hvis han foreslår en anden date, er det nok fordi, han tænder på desperate kvinder.

“Jeg putter ikke noget i munden, som er uhygiejnisk.” Han vil automatisk tænke, om det også gælder hans sydligere dele og sandsynligvis miste interessen.

”Du har en plet. Nu skal jeg lige fjerne den.” Kombinerer du den sætning med en diskret spytklat i en serviet og tørrer ham på kinden, skal du ikke blive overrasket, hvis han råber på sin mor i sengen.

”Jeg er glad for at møde en stille og rolig fyr som dig. Min eks var nemlig meget jaloux og voldelig.” Ingen har lyst til at få en rocker på nakken – heller ikke ham.

“Jeg er ret krævende i sengen, og min sidste fyr var med i en pornofilm.” Medmindre han synes, det kunne være en spændende udfordring, så vil han nok være bange for, om han kan leve op til dine krav.

”For mig er sex helligt, og jeg tror ikke på det før ægteskabet.” Godt for dig, men du skal være forberedt på, at han ikke har det heeelt på samme måde.

”Jeg sover med Mister C hver dag.” Det virker endnu mere trist, når du forsøger at få det til at lyde sexet, at du sover med din kat. Undlad i det hele taget at nævne din kat.

”Jeg vil gerne være en ung… mormor.” Et større pres kan du faktisk ikke smide på ham. Ikke alene vil du have, at han skal være far, før alle hans venner. Men han skal også være klar til at blive kaldt morfar som 45-årig.
artikel 7

Den første gang, du skriver til ham…

Skal jeg skrive til ham eller ej? Og i så fald – hvad skal jeg skrive til ham? Den første kontakt er altid svær. Men i modsætning til at samle mod til sig for at henvende sig til den perfekte mand i byen giver online dating nogle klare fordele. Sandsynligheden for, at han går rundt med et skilt hængende om halsen, der præsenterer hans personlige interesser, er nemlig desværre ret lille.

Online kan du derimod læse, hvem han er, og hvad han interesserer sig for. Det giver et solidt udgangspunkt for den første kontakt – og det er netop denne allerførste henvendelse, som du får nogle gode råd til her.
Læs mere om netdating her, og kom godt i gang med din datingprofil.


Inden du skriver til ham…


Men inden du tager kontakt, så sørg for at have din egen profil på plads. Hvis han er vild med dit brev, vil han sikkert gerne kigge nærmere på dig. Mænd er mere visuelle end kvinder, og dit profilbillede er derfor afgørende for, om han svarer tilbage. Samtidig er en personlig profiltekst vigtig for at give et indtryk af dig.


Få hjælp til den gode profiltekst her.


8 gode råd til den første kontakt


Mange kvinder føler, at det er manden, der bør tage det første initiativ. Det gælder især offline, men online er der også flere mænd end kvinder, der tager det første skridt. Det er dog blevet langt mere udbredt, at kvinder indleder kontakten til de mænd, de finder interessante. Så hold dig ikke tilbage! Det er tværtimod en god idé, for mænd elsker at blive bekræftet. Men når det handler om den første kontakt, kan du måske være i tvivl om, hvordan du bærer dig ad, og stille dig selv det evige spørgsmål – hvad skal jeg skrive til ham?


Helt overordnet handler det om en balance, hvor du skiller dig ud fra mængden – uden at virke mærkelig. Her får du otte tips, der kan hjælpe dig med at ramme den balance:


1. Skriv kort og præcist


En lang roman med al for stor fokus på dig selv kan godt virke overvældende for mænd. Mest af alt kan det minde om en mislykket date, hvor en nervøs monolog kører fra start til slut. Skriv kort og præcist – og gerne med luft imellem hver anden linje.



2. Vis ham, at du har kigget på hans profil


Det er altid godt at demonstrere, at du har læst hans profil. Vis, hvorfor du valgte at skrive til netop ham – og vær konkret omkring det. ”Du siger, du elsker Freedom af Jonathan Franzen. Har du nogensinde læst Corrections af samme forfatter?” Eller ”Jeg kan se, du dykker – jeg har selv dykkercertifikat og er vild med scuba diving”. For når det angår helt præcist hvad, du skal skrive til ham, er det en god idé at starte med fællesinteresser, der kan afføde længere snakke og diskussioner. Så er i ligesom i gang!



3. Komplementer de sider ved ham, du godt kan lide


Mænd elsker som nævnt bekræftelse – det gælder både på deres udseende, evner og personlighed. Så brug det, når du skriver til ham. Men lyd ikke desperat, for modspil er vigtigt for en mand. Det må ikke være for nemt.



4. Skriv, som om det er en rigtig samtale


Ville du indlede en ansigt-til-ansigt samtale med ”Jeg er en frisk pige på 30, der bor i Kolding og elsker katte”? Nej, vel? Så det skal du heller ikke gøre online. Tænk på jeres kontakt som en samtale, der skal have lov at udvikle sig til at blive mere og mere personlig.


Der er ingen grund til at læsse det hele af i første brev. Skriv et par linjer om dig selv – og gerne om de ting, I har til fælles.



5. Usikkerhed er et turn off


”Hvis du nu også synes, at min profil virker en lille smule interessant, så vær sød at svare på mit brev.” Lad være med at orme dig udenom. Nu har du taget kontakten, og du har intet at miste. Lad ham danne sit eget indtryk af dig ud fra din profil uden at lægge ord i munden på ham fra starten.


Det er langt bedre at slutte brevet af med ”Vi tales ved” eller ”Jeg glæder mig til at høre fra dig”.



6. Pres ikke for meget på


Hold igen med at fortælle, hvad du har lyst til at lave på første date eller for den sags skyld de næste mange år, hvor du ser en fremtid sammen med ham. Tænk altid på, hvordan du ville tilnærme dig en mand, hvis han stod lige foran dig. Næppe med en allerede planlagt date eller forslag til jeres første feriemål, når nu I bliver kærester. Så stikker han ganske enkelt halen mellem benene.


I skal lige varme op til hinanden – ligesom en normal samtale med et menneske, du ikke kender.



7. Gør det nemt at svare på dit brev


I ren og skær iver over at komplementere og vise interesse glemmer mange ofte at lægge op til et svar, når de tager den første kontakt. Det lyder måske lidt banalt, men det er både nemmere og mere oplagt at svare på et brev, hvis der er en grund til det. Og den grund træder allermest tydeligt frem i form af spørgsmål. Det handler ganske enkelt om at stille spørgsmål.


Men husk ikke at stille for mange; begræns dig gerne til 2-3 spørgsmålstegn. Det skal jo nødigt virke som et forhør.



8. Giv brevet en god overskrift


Det er vores erfaring, at mænd godt kan lide at blive lidt overraskede eller få aktiveret deres nysgerrighed. Prøv derfor at være lidt mere opfindsom i din indledning end blot ”Hej” eller ”Hallo”. Det vækker ikke den store nysgerrighed hos modtageren. En god indledning må gerne være anderledes eller kreativt. Stil eventuelt et spørgsmål, der viser, at du har læst hans profil. Eller skriv noget sødt eller sjovt, der vækker et smil på læben.
Opret gratis profil her



Så er det din tur


Nu har du fået nogle tips og tricks, du kan hive ud af ærmet, når du om lidt skal i gang med at skrive et godt brev, der vil få den opmærksomhed, du fortjener.


Men fortvivl ikke, hvis ikke alle dine breve bliver besvaret. Det sker for os alle. Hvis du gør dig umage og skriver personligt og interesseret, så er det blot et spørgsmål om tid, før der er gevinst.
Hvis du ikke allerede har en profil på smilingDating.com, kan du oprette en gratis profil her, og derigennem hilse på tusindvis af andre singler rundt omkring i landet. Nu handler det bare om at tage det første skridt på tasterne – og med de vores råd i baghovedet, er det jo ingen sag.